Det er tvivlsomt, om driftsdata for vindmøller må anses for miljøoplysninger og dermed er omfattet af de mere vidtgående regler om aktindsigt, der følger af miljøoplysningsloven, fastslår Statsforvaltningen i en ny afgørelse.

For såkaldte miljøoplysninger gælder der en særlig udvidet adgang til aktindsigt i henhold til miljøoplysninger. Aktindsigten vil ligesom efter den almindelige offentlighedslov kunne begrænses, hvis oplysningerne bl.a. vedrører drifts- eller forretningsforhold, og det skønnes at være af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Hvis der samtidig er tale om miljøoplysninger, kræver miljøoplysningsloven imidlertid, at denne undtagelse anvendes restriktivt, og at myndigheden foretager en konkret afvejning af offentlighedens interesser ved udlevering af oplysningerne over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.

Spørgsmålet om, hvorvidt en konkret oplysning vedrørende en virksomheds drifts- eller forretningsforhold må anses for en miljøoplysning, kan i praksis derfor have stor betydning for, om oplysningen vil kunne undtages fra aktindsigt eller ej.

Begrebet miljøoplysninger omfatter bl.a. oplysninger om emissioner til miljøet, herunder i form af støj.

I den konkrete sag var spørgsmålet, om miljøoplysningsbegrebet også omfatter driftsdata for vindmøller, dvs. oplysninger vedrørende rotorhastighed, vindhastighed og produceret effekt.

Svendborg Kommune havde afslået aktindsigt efter miljøoplysningsloven med henvisning til at, det ikke var tilfældet. Kommunen anførte, at støjen fra vindmøllerne nok afhang af rotorhastigheden, men at denne på den anden side ikke sagde noget som helst om, hvor meget møllerne støjer på givne tidspunkter, men blot at møllerne på nogle tidspunkter støjer mere end andre.

Statsforvaltningen konstaterede, at spørgsmålet måtte anses for tvivlsomt og der tilsyneladende heller ikke tidligere var taget stilling til spørgsmålet i praksis. Derfor valgte Statsforvaltningen at stadfæste kommunens afgørelse og sendte desuden en kopi af sin egen afgørelse til Miljøstyrelsen til orientering.

Det fremgår ikke, hvorfor Statsforvaltningen undlod i stedet at indhente en vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen, så spørgsmålet kunne blive afklaret.

Statsforvaltningens udtalelse af 23. december 2016 kan læses her.