Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldners restance angående sagsomkostninger til politiet var forældet. SKAT var kommet til det modsatte resultat.

Den 15. marts 2007 modtog SKAT tre krav vedrørende sagsomkostninger til inddrivelse. Kravene, der var stiftet i perioden fra 1999 til 2005, angik samme skyldner. Skyldneren havde været fængslet fra 2005 til 2010. I 2010 blev der indgået en betalingsaftale. Skyldneren betalte dog først afdrag fra februar 2011.

SKAT fastholdt, at kravene imod skyldneren ikke var forældede, da forældelsesfristerne var suspenderet, henset til at skyldneren var registreret uden fast bopæl i CPR-registret i perioden, hvor han var fængslet. Da skyldneren inden 1 år efter bopælen blev kendt for SKAT begyndte at betale afdrag efter betalingsaftalen, var det SKAT’s opfattelse, at skyldneren hermed havde erkendt gælden.

Landsskatteretten fandt, at forholdet om forældelse af sagsomkostningerne før 2008 var reguleret i Danske Lov 5-14-4. Kravene imod skyldneren var derfor ikke forældede, da den nye forældelseslov trådte i kraft i 2008. Det betyder, at forældelsen af kravene tidligst kunne indtræde den 1. januar 2011.

Spørgsmålet var dernæst, om forældelsesfristen var suspenderet på grund af skyldnerens ”manglende” bopæl. Hertil fandt Landsskatteretten, at det er en forudsætning for, at forældelsesfristen kan suspenderes, at fordringshaveren (her SKAT) har udfoldet rimelige bestræbelser på at efterspore skyldnerens opholdssted. Konkret fremgik det af SKAT’s sagsbemærkninger, at skyldnerens far i december 2009 rettede telefonisk henvendelse til SKAT og forklarede om skyldnerens planer. Ved denne lejlighed blev der anmodet om at få fremsendt et ansøgningsskema om eftergivelse. Ansøgningsskemaet skulle sendes til klagerens far på en oplyst adresse.

Landsskatteretten fandt konkret, at SKAT i forbindelse med opkaldet fra skyldnerens far burde have anmodet om oplysninger om skyldnerens opholdssted. Da SKAT ikke gjorde dette, kunne SKAT ikke anses for at have udfoldet rimelige bestræbelser for at få kendskab til klagerens opholdssted.

Landsskatterettens afgørelse af 12. januar 2017 (SKM 2017.48 LRS) kan læses her.