Byretten havde tilsidesat en kommunes beslutning om ekspropriation til vejformål, da ekspropriationen ikke fandtes nødvendig og i strid med kravet om proportionalitet. Kommunen ankede sagen, men begærede ankesagen udsat på, at overtaksationskommissionen traf afgørelse om erstatningsspørgsmålet. Denne udsættelse blev tiltrådt af såvel landsretten som af Højesteret, da vurderingen af ejendommens værdiforringelse kunne have betydning for landsrettens stillingtagen til ekspropriationens lovlighed, herunder spørgsmålet om proportionalitet.

Højesteret var enig med landsretten i, at vurderingen af værdiforringelsen i anledning af ekspropriationen kunne have betydning for landsrettens vurdering af, om ekspropriationen var i strid med kravet om proportionalitet. Betingelserne i retsplejelovens § 345, hvorefter en retssag kan udsættes for at afvente en administrativ eller retlig afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagens udfald, var derfor opfyldt. Ankesagen om ekspropriationens gyldighed blev herefter udsat på afventning af udfaldet af sagen ved overtaksationskommissionen.

Højesterets kendelse er således udtryk for en undtagelse til det almindelige princip, hvorefter en ekspropriations gyldighed normalt må behandles uafhængigt af erstatningsspørgsmålet.

Højesterets kendelse af den 29. april 2015 læses her.