Regeringens vækstplan offentliggjort

Finansministeriet har den 30. maj 2017 offentliggjort regeringens plan Vækst og Velstand 2025.

Det er hensigten, at regeringen gennem nye tiltag ønsker at øge væksten med 80 mia. kr. og beskæftigelsen med 55-60.000 fuldtidspersoner frem mod 2025.

Det er regeringens opfattelse, at der allerede på nuværende tidspunkt er gennemført tiltag, der øger produktiviteten med ca. 4 mia. kr. ved afskaffelsens af PSO-afgiften, moderniseringen af planloven, fødevare- og landbrugspakken og øvrige, mindre initiativer.

Hertil kommer, at regeringen forventer en stigning på ca. 5,5 mia. kr. ved gennemførelsen af forsyningsstrategien, der fortsat kun foreligger som et udspil. I planen er der fokus på forsyningsbranchen, fordi det ifølge planen er en branche, der har stor betydning for virksomheders omkostninger. Det vurderes, at i forsyningsydelser ligger et potentiale for at gøre det billigere at drive virksomhed, hvilket gennemførelsen af forsyningsstrategien skal udmønte.

Vækstplanen indeholder ingen nærmere tidshorisont for forsyningsstrategiens realisering.

Regeringens vækstplan for 2025 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.