Det er sjældent, at Energiklagenævnet selv påtager sig at vurdere, om et varmeforsyningsprojekt er samfundsøkonomisk fordelagtigt, sådan som projektbekendtgørelsen kræver, og sætter sin egen vurdering i stedet for kommunens. Men det har nævnet nu gjort i en sag fra Næstved.

Kommunen havde oprindeligt godkendt projektet, der gik ud på at etablere et biomasseanlæg i Maglemølle-området og konvertere 10 energidistrikter fra naturgas til fjernvarme.

Den samfundsøkonomiske fordel ved at skifte fra naturgas til fjernvarme var i projektforslaget beregnet til 14,5 mio. kr.

Beregningen forudsatte bl.a. en gennemsnitlig omkostning til udskiftning af naturgaskedler i referencen på 45.000 kr. ekskl. moms. Naturgasselskabet fremlagde imidlertid prisoplysninger fra en privat leverandør, som viste, at det var for højt.

Nok så væsentligt forudsatte beregningerne også, at alle gaskedlerne skulle udskiftes senest i 2021, og at reinvesteringerne til kedlerne ville toppe allerede i 2015-2017. Naturgasselskabet kunne imidlertid fremlægge dokumentation for den faktiske aldersfordeling på gaskedlerne i området, og den viste, at reinvesteringerne først ville toppe i 2018-2023.

Energiklagenævnet fandt, at naturgasselskabets oplysninger om kedlernes alder var konkrete, pålidelige og faktiske oplysninger, som burde inddrages i projektforslaget.

Herefter vurderede nævnet samlet, at ændringen af forudsætningerne vedrørende prisen for udskiftning af kedlerne og kedlernes alder ville føre til, at projektet ikke kunne anses for det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Projektgodkendelsen blev derfor ophævet.

Nævnet bekræftede ganske vist, at kommunerne kan udøve et skøn ved vurderingen af projektforslagets forudsætninger og de reelle forhold i projektområdet, men fastslog altså samtidig, at kommunen ikke kan se bort fra de konkrete, pålidelige og faktiske oplysninger, som nu engang foreligger.

Afgørelsen adskiller sig fra afgørelserne i en række andre sager om samfundsøkonomiske vurderinger efter projektbekendtgørelsen ved, at kommunens afgørelse ikke blot blev hjemvist til fornyet behandling, men derimod ophævet, fordi nævnet altså satte sin egen vurdering af samfundsøkonomien i stedet for kommunens.

I sådanne tilfælde vil kommunen som udgangspunkt ikke blot kunne træffe en ny afgørelse, hvor begrundelsen f.eks. er uddybet. En ny godkendelse vil formentlig således forudsætte, at det konkrete projekt rent faktisk tilpasses, således at samfundsøkonomien bliver positiv under de forudsætninger, som Energiklagenævnet har lagt til grund.

Energiklagenævnets afgørelse af 5. maj 2015 kan læses her.