En prissikringsaftale, som et boligselskab havde indgået med E.ON Danmark A/S (herefter E.ON Danmark), var ikke omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, fastslår Energiklagenævnet i en ny afgørelse. E.ON Danmark kunne derfor uden at komme i strid med varmeforsyningsloven opkræve en varmeprismæssig overdækning hos boligselskabet på ny, som boligselskabet ellers skulle have haft tilbageført ved en nedsættelse af varmeprisen hos E.ON Danmarks datterselskab, E.ON Produktion Danmark A/S (herefter E.ON Produktion).

Boligselskabet aftog varme fra et lokalt kraftvarmeanlæg, som altså var ejet af E.ON Produktion. Den 25. april 2012 indgik boligselskabet to nye aftaler i forbindelse med varmelevering fra kraftvarmeanlægget.

Det drejede sig om en varmeleveringsaftale med E.ON Produktion, som trådte i stedet for den hidtil gældende aftale fra NESA’s tid. Varmeleveringsaftalen indeholdt ingen bestemmelser om varmeprisen.

Derudover indgik boligselskabet en prissikringsaftale med E.ON Danmark. Prissikringsaftalen var baseret på et prisindeks og bestod i, at E.ON Danmark hver måned sendte boligselskabet en regning eller en kreditnota på forskellen mellem det aftalte prisindeks og boligselskabets varmepris.

I maj 2012 begyndte E.ON Produktion at tilbageføre en varmeprismæssig overdækning på 11,8 mio. kr. over varmeprisen. Overdækningen kom imidlertid ikke boligselskabet til gode, da differencen mellem den nedsatte varmepris og den hidtidige varmepris, som svarede til det aftalte prisindeks ifølge prissikringsaftalen, i stedet nu blot blev opkrævet af E.ON Danmark med henvisning til prissikringsaftalen.

Energitilsynet afviste at gribe ind i sagen med henvisning til, at prissikringsaftalen ikke var omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, da prissikringsaftalen var en finansiel aftale indgået med E.ON Danmark og ikke vedrørte den fysiske levering af varme fra E.ON Produktion.

Det ændrede ikke herpå, at E.ON Produktion på et tidspunkt selv havde afbrudt varmeleveringen med henvisning til, at boligselskabet ikke havde betalt fakturaerne fra E.ON Danmark – selvom de altså netop ikke vedrørte den fysiske varmelevering men derimod prissikringsaftalen.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse og henviste ligeledes til, at prissikringsaftalen ikke angik selve varmeleverancen mellem boligselskabet og E.ON Produktion, men var en separat aftale, som boligselskabet havde indgået med E.ON Danmark med henblik på at sikre en stabil varmepris.

Nævnet undlod udtrykkeligt således også at forholde sig til, hvordan der skulle forholdes med den overdækning, der var oparbejdet forud for prissikringsaftalens indgåelse, da dette var en civilretlig tvist, der ikke var omfattet af Energitilsynets og dermed heller ikke af Energiklagenævnets kompetence.

Energiklagenævnets afgørelse af 14. oktober 2014 kan læses her.