Natur- og Miljøklagenævnet har ved en afgørelse af den 19. december 2014 ophævet et påbud efter museumslovens § 29 p til et vandselskab (ledningsejer) om retablering af skader på fortidsminder.

Med henblik på forsyning af en spejderlejr etablerede vandselskabet en vandledning imellem to gravhøje, der var beskyttet efter museumsloven. Kommunen havde meddelt dispensation til ledningen efter naturbeskyttelseslovens § 18 på vilkår om, at gravearbejdet ikke måtte foregå nærmere ned 2 meter fra gravhøjene. Fredningsnævnet meddelte samtidig dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 50.

Ved et tilsyn kunne Kulturstyrelsen konstatere, at vilkårene ikke var blevet overholdt, hvilket var i strid med museumslovens § 29 e. Styrelsen varslede derfor et påbud om retablering (fysisk lovliggørelse). Vandselskabet anmodede i stedet om dispensation efter museumslovens § 29 q, men fik afslag herpå fra styrelsen, som samtidig udstedte påbuddet.

Vandselskabet påklagede afgørelsen om påbuddet og gjorde gældende, at vandselskabet ikke var den rette adressat for påbuddet, da selskabet hverken var ejer eller bruger af arealerne og heller ikke var ansvarlig for skaderne.

Natur- og Miljøklagenævnet gav vandselskabet medhold i, at det alene er ejeren eller brugeren, der er forpligtet til at lovliggøre ulovlige forhold efter museumslovens § 29 p, og at det derfor var uden betydning, om skaderne var foretaget af vandselskabet eller dettes entreprenør.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. december 2014 kan læses her.