Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet Viborg Kommunes påbud til en virksomhed med miljøgodkendelse. Ophævelsen sker, fordi kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at der var anledning til at meddele påbuddet.

Sagen drejer sig om en virksomhed, som fik miljøgodkendelse i 1991. Af miljøgodkendelsen fremgik blandt andet en række støjvilkår, herunder maksimalværdier for støj fordelt på områder og tidspunkter. Støjvilkårene indeholdt ikke bestemmelser om lavfrekvent støj. Af miljøgodkendelsen fremgik samtidig, at virksomheden kunne pålægges at foretage målinger af virksomhedens bidrag til det eksterne støjniveau, dog højst én gang om året.

Viborg Kommune modtog omkring 2013-2014 en lang række klager over virksomheden fra en nabo. Naboen klagede gentagne gange over lavfrekvent støj, støj fra emnehåndtering og støj fra metalbearbejdningsmaskiner.

Viborg Kommune foretog på baggrund af klagerne fra september 2013 og frem en række tilsynsbesøg på virksomheden og i naboens have. Kommunen havde dog ikke kunnet konstatere de af naboen påberåbte støjgener, herunder den lavfrekvente støj. Kommunen foretog endvidere i februar 2014 en orienterende støjmåling, som dog heller ikke kunne påvise overskridelse af miljøgodkendelsens støjgrænser. Umiddelbart efter denne støjmåling anmodede kommunen i henhold til miljøgodkendelsens vilkår om, at virksomheden indhentede støjmålinger.

Henset til, at naboens klager også omfattede lavfrekvent støj, varslede kommunen i marts 2014 endvidere påbud om støjmålinger vedrørende ekstern støj.

Da kommunen i april 2014 endnu ikke havde modtaget nogen dokumentation for støjmålinger, og idet kommunen fortsat modtog klager over støj, meddelte kommunen påbud om støjmålinger, herunder målinger af lavfrekvent støj.

Kommunens påbud blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, uden at virksomheden i den forbindelse fremkom med en nærmere begrundelse herfor.

Natur- og Miljøklagenævnet knytter i afgørelsen indledningsvist kommentarer til den del af kommunens påbud, som vedrører lavfrekvent støj. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det, for så vidt angår lavfrekvent støj, fremgår af Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”, at lavfrekvent støj sjældent kan måles nøjagtigt på grund af de måletekniske vanskeligheder. Selvom kommuner normalt skal indhente dokumentation inden der pålægges virksomheden udgiftskrævende foranstaltninger, kan det derfor i visse tilfælde tillades, at påbud udstedes på et enklere grundlag.

Nævnet udtaler herefter, at der henset til, at Viborg Kommune ikke havde kunnet konstatere de af naboen påståede støjgener, ikke forelå oplysninger, som sandsynliggjorde genens omfang og oprindelse, hvorfor der efter nævnets opfattelse ikke var hjemmel til at udstede påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 72. Påbuddet blev herefter ophævet.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13. marts 2015 kan læses her.