Ophævelse af varmeaftale uberettiget
En voldgiftsret har fastslået, at Bornholms Elproduktion A/S’s ophævelse af varmeaftale med Rønne Varme var uberettiget. Voldgiftsretten fastslog, at Bornholms Elproduktion A/S i henhold til parternes aftale ikke kunne foretage ombygning af kraftvarmeværket til biomasse uden Rønne Varme A/S’s forudgående tilsagn. Ligeledes fastslog Voldgiftsretten, at Bornholms Elproduktion A/S uberettiget havde indregnet afskrivninger i varmeprisen. Endelig fastslog Voldgiftsretten, at Bornholms Elproduktion A/S efter parternes aftale ikke kunne indregne udgifter til et brændselsforbrug til røggaskondensatoren, når røggaskondensatoren ikke anvendte brændsel.
Voldgiftsrettens kendelse af 6. juni 2019 kan ses her.