Ændringer i omkostningsfordelingen for affaldsforbrændingsanlæg kan først finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor ændringerne er anmeldt til Energitilsynet, fastslår Energiklagenævnet i en ny afgørelse.

Det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus producerer el og varme. Turbinen anvender damp, der produceres på både affalds- og gaskedler. Gas anvendes kun, hvor varmebehovet ikke kan dækkes ved affaldsvarme alene.

AffaldPlus havde hidtil betragtet eludgiften vedrørende gaskedlen som en fællesomkostning mellem affald- og varmesiden. Da selskabet imidlertid blev opmærksom på, at denne metode medførte en for stor elindtægt for gaskedlen, ændrede selskabets omkostningsfordeling. Eludgiften blev herefter betragtet som en særomkostning for varmesiden. AffaldPlus anmeldte ændringen i 2012 med virkning fra årets begyndelse.

Energitilsynet og senere Energiklagenævnet fastslog imidlertid, at ændringen først kunne finde virkning fra anmeldelsestidspunktet. Den eneste undtagelse var, hvis den tidligere beregningsmetode og dermed omkostningsfordelingen var fejlbehæftet og havde medført urimelige priser, hvilket ikke var tilfældet her.

Sagen vedrørte herudover et spørgsmål om, hvorvidt AffaldPlus kunne fremføre den del af omkostningerne, der ikke kunne opkræves inden for selskabets prisloft, som en underdækning i efterfølgende år. AffaldPlus ville i givet fald kunne opkræve de resterende omkostninger på et senere tidspunkt, hvis de kommende års prislofter gav mulighed herfor.

Energitilsynet anså ikke dette for lovligt, da prisloftsreguleringen netop skal sikre, at varmeforbrugerne ikke betaler en for høj pris for varmen. Da tilsynet imidlertid ikke havde taget stilling hertil i den påklagede afgørelse, men først i sin efterfølgende udtalelse til Energinævnet, undlod nævnet at behandle dette spørgsmål.

Energiklagenævnets afgørelse af 31. august 2016 kan læses her.