Energitilsynet afgjorde i oktober 2015, at omkostningerne til det skrinlagte geotermiprojekt i Kvols kunne indregnes i varmeprisen på nær ca. 8,6 mio. kr. Den afgørelse har Energiklagenævnet nu hjemvist, fordi Energitilsynet ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt.

Geotermiprojektet blev godkendt af kommunen som varmeplanmyndighed i august 2011. I begyndelsen af 2012 opstod der finansieringsproblemer. Viborg Fjernvarmes bankforbindelse ville stoppe finansieringen, medmindre der blev stillet en kommunegaranti. Kommunen stillede garantien i marts 2011 på betingelse af, at projektet blev overdraget til Energi Viborg. På det tidspunkt var der afholdt omkostninger til projektet på ca. 65 mio. kr. I foråret 2012 opstod der massive tekniske problemer med boreprojektet bl.a. i form af knækkede og fastsiddende bor, som ikke kunne løses. I juni 2012 pålagde kommunen derfor Energi Viborg at stoppe projektet.

Da projektet blev indstillet, var der afholdt omkostninger på i alt ca. 169 mio. kr. Energi Viborg bad herefter Energitilsynet om tilladelse til at indregne disse omkostninger i varmeprisen.

Energitilsynet fastslog, at Energi Viborg kunne indregne de afholdte omkostninger til geotermisk efterforskning, forstået som undersøgelser for at fastslå forekomsten af varmt vand til geotermisk varme i undergrunden. De resterende omkostninger på i alt 8,6 mio. kr., som var afholdt med henblik på etableringen af et nyt anlæg i et nyt selvstændigt selskab, kunne derimod ikke indregnes. Det ville nemlig forudsætte, at der var en eksisterende drift, hvilket ikke var tilfældet.

Energi Viborg indbragte afgørelsen for Energiklagenævnet. Nævnet fandt, at Energitilsynet ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt. Tilsynets vurdering af efterforskningsomkostningerne var således alene baseret på parternes samarbejdsaftaler og Energistyrelsens boretilladelser. Tilsynet burde bl.a. også have inddraget de beslutninger, som blev truffet i projektets styregruppe. Med hensyn til boretilladelserne bemærkede nævnet, at disse udtrykkeligt ikke forholdt sig til, om boringen senere ville kunne godkendes til produktion af geotermisk vand og ikke kun efterforskning. Tilsynet burde derfor også have set på, hvilke type boringer der faktisk blev valgt. Eksempelvis benyttes skråboringer typisk i forbindelse med produktion.

Energitilsynet skal nu behandle sagen igen. Afhængig af, hvordan tilsynets fornyede afgørelse falder ud, vil resultatet af klagesagen således kunne blive, at de indregningsberettigede omkostninger reduceres yderligere i forhold til tilsynets oprindelige afgørelse, dvs. til ugunst for klageren i det konkrete tilfælde.

Energiklagenævnets afgørelse af 2. november 2016 (j.nr. 1021-15-121) kan læses her.