Natur- og Miljøklagenævnet har ophævet Miljøstyrelsens afgørelse om ikke at meddele påbud i medfør af jordforureningslovens § 41 i en sag om olieudslip i forbindelse med tyveri fra en olieledning tilhørende FDO. Miljøstyrelsen havde vurderet, at olieudslippet var sket som følge af tyveri og hærværk, hvorfor styrelsens fandt, at undtagelsesbestemmelsen i § 41, stk. 2, 3. pkt., om hærværk fandt anvendelse.

Sagen udspringer af et tyveri fra FDO’s pipeline. Tyveriet blev udført ved, at tyvene havde boret hul i pipelinen, og herefter påsvejset et rør og en slange, som blev trukket flere hundrede meter til en nærliggende resteplads, som tyvene i en periode brugte til at tanke den stjålne olie på biler. Selve tyveriet medførte ikke et udslip. Udslippet skete først efter en længere tidsperiode, og opstod som følge af, at trykket i pipelinen ved en fejl blev forhøjet. Det forhøjede tryk fik den påsvejsede slange til at briste, hvorved der opstod et udslip på op mod 6 m³ olie.

Da udslippet blev opdaget, blev der gennemført omfattede akutte oprensninger, det blev dog efter endt oprensning vurderet, at der stadig lå ca. 200 m³ forurenet jord tilbage. Spørgsmålet var herefter, om Miljøstyrelsen kunne udstede påbud om yderligere oprensning i medfør af jordforureningslovens § 41. Udgangspunktet i henhold til lovens § 41 er, at forureneren altid er ansvarlig, og dermed kan påbydes at foretage oprensningen. I § 41, stk. 2, findes dog enkelte undtagelser til udgangspunktet, herunder i stk. 2, 3. pkt., hvor det fremgår, at der ikke kan meddeles påbud, hvis forureningen skyldes brand eller hærværk, som ikke skyldes forurenerens uforsvarlige adfærd.

Miljøstyrelsen fandt at udslippet var sket som følge af tyveri og hærværk, og traf afgørelse om ikke at påbyde FDO yderligere oprensning. Denne afgørelse blev påklaget dels af kommunen og regionen. Endvidere klagede en advokat på vegne af en virksomhed. Advokaten anførte, at hærværk i mangel på en afgrænsning i forarbejderne til jordforureningsloven måtte forstås i overensstemmelse med den strafferetlige regulering af hærværk i straffelovens § 291. I strafferetten straffes der således ikke for hærværk, hvis formålet med den ødelæggende handling er at muliggøre tyveri. Advokaten henviste endvidere til den almindelige fortolkningsregel, hvorefter undtagelser skal fortolkes indskrænkende.

Natur- og Miljøklagenævnet tiltrådte advokatens opfattelse, hvorefter hærværk i mangel på andre fortolkningsbidrag måtte forstås i overensstemmelse med den strafferetlige forståelse. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte herefter, at det afgørende dermed måtte være, med hvilket formål røret var blevet påsvejset pipelinen. Henset til, at slangen var ført til rastepladsen, som kunne fungere som aftapningssted, fandt nævnet, at formålet med beskadigelsen af pipelinen havde været tyveri og ikke hærværk. Beskadigelsen kunne dermed ikke betegnes som hærværk, jf. den strafferetlige praksis. Herefter fandt undtagelsesbestemmelsen i § 41, stk. 2, 3. pkt., ikke anvendelse, hvorfor Miljøstyrelsens afgørelse blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 15. december 2014 kan læses her.