Nye bekendtgørelser som følge af bekendtgørelse om miljøkrav til affaldshåndteringsvirksomhed

Miljøstyrelsen har – fortrinsvist som konsekvensrettelser – foreslået ændringer til seks bekendtgørelser.

Der foreslås ændringer til følgende bekendtgørelser:

  • Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
  • Bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.
  • Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg.
  • Bekendtgørelse om miljøtilsyn.
  • Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
  • Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

Der er tale om en lang række konsekvensændringer, som følger af den nye bekendtgørelse om miljøkrav til affaldshåndteringsvirksomheder, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2019.

Bekendtgørelsen om miljøkrav til affaldshåndteringsvirksomheder medfører, at visse affaldshåndteringsvirksomheder ikke skal opnå en egentlig miljøgodkendelse, men alene skal anmelde den påbegyndte aktivitet. Der er i den forlængelse behov for at konsekvensrette ovenstående bekendtgørelser. I samme ombæring sker der enkelte præciseringer og rettelser af de eksisterende bestemmelser.

Høringsfristen er den 3. maj 2019.

Miljøstyrelsens udkast til de ændrede bekendtgørelser af 11. april 2019 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.