Efter en ændring af planlovens § 5u, stk. 4 kan der meddeles dispensation eller tilladelse til etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge på støjbelastede arealer, uden at der samtidig etableres støjafskærmende foranstaltninger.

Miljøstyrelsen har i forlængelse heraf udsendt en ny vejledning, som beskriver baggrunden for den nye bestemmelse i § 5u, stk. 4, samt konsekvenserne heraf i forhold til regulering af støj fra virksomheder. Vejledningen indeholder også eksempler til inspiration for vilkår om støjafskærmende tiltag i sådanne dispensationer eller tilladelser.

Planlovens § 5u blev indføjet i planloven for at sikre fleksible regler for meddelelse af dispensation og tilladelse til etablering af midlertidige opholdssteder for flygtninge. Der kan eksempelvis meddeles dispensation, selv om det er i strid med en lokalplans principper, ligesom de almindelige regler om lokalplanpligt ikke finder anvendelse for etablering af sådanne midlertidige opholdssteder. Bestemmelsen var oprindeligt udformet sådan, at opholdssteder ikke kunne etableres på støjbelastede arealer, medmindre opholdsstedet kunne sikres mod støjgener sammenlignet med planlovens § 15a.

Med lov nr. 1705/2015 blev § 5u, stk. 4 ændret, således at midlertidige opholdssteder til flygtninge nu også kan etableres på støjbelastede arealer. Når der gives tilladelse eller dispensation i henhold til § 5u, stk. 1-3, har kommunen i givet fald hjemmel i § 5u, stk. 4 til at stille vilkår om, at der skal etableres afskærmningsforanstaltninger, men der er ikke et egentligt krav herom. Med lovændringen blev støjbeskyttelsen for midlertidige opholdssteder til flygtninge, der etableres på støjbelastede arealer, således sænket. Det blev i forbindelse med lovændringen præciseret, at der ikke er grundlag for at skærpe støjvilkårene for virksomheder mv. efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, når der gives dispensation eller tilladelse efter § 5u, stk. 1-3.

Den nye vejledning beskriver bl.a. nærmere forholdet til miljøbeskyttelsesloven for sådanne opholdssteder, herunder i relation til listevirksomheder og i relation til påbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 42 og 72. Vejledningens sidste afsnit indeholder som nævnt eksempler på mulige støjafskærmende tiltag, herunder links til andre publikationer fra Miljøstyrelsen, som kan bruges som inspirationskilde, hvis der skal fastsættes vilkår om etablering af afskærmningsforanstaltninger.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 16, 2016 kan læses her.