Ny vejledning om udbud og markedsmæssighed på energispareområdet

Energistyrelsen har udsendt en vejledning om udbud og markedsmæssighed på energispareområdet.

Vejledningen er især tiltænkt net- og distributionsvirksomhederne på el-, gas- og varmeområdet og fungerer som vejledning i, hvordan virksomhederne bedst sikrer, at forsyningslovens krav om markedsmæssighed opfyldes, når de indgår aftaler med deres søsterselskaber eller andre koncern- eller interesseforbundne selskaber via udbud på energispareområdet.

Vejledningen er væsentlig, idet mange net- og distributionsvirksomheder bruger udbud, når de indgår aftaler om energibesparelser. I sådanne tilfælde er det et krav, at aftalen er markedsmæssig. Dette krav indebærer, at en aftale skal være indgået til samme pris og på samme vilkår, som kunne være indgået mellem uafhængige parter.

Forsyningslovens krav om markedsmæssighed følger bl.a. af elforsyningslovens § 46, naturgasforsyningslovens § 28 c, varmeforsyningslovens § 28 B samt forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Energistyrelsens vejledning om udbud og markedsmæssighed på energispareområdet behandler de overordnede principper og forudsætninger, som en udbudsproces bør være i overensstemmelse med, for at udbuddet kan ses som en markedsprøvning af priser og vilkår, der kan anvendes som dokumentation for, at forsyningslovenes krav om markedsmæssighed er opfyldt. Derudover beskriver vejledningen de overordnede krav til sammenlignelighed for, at priser og vilkår fra udbud kan anvendes som dokumentation for markedsmæssighed.

Energistyrelsen vejledning af 14. juni 2018 om udbud og markedsmæssighed på energispareområdet kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.