Ny tilkendegivelse om forrentning af indskudskapital

Energitilsynet har som noget nyt taget stilling til betydningen af selskabsretlige kapitalændringer i relation til en ansøgning om forrentning af indskudskapital.

Overordnet set præciseres det, at selskabsretlige kapitalændringer alene bør have betydning, i det omfang der med kapitalændringen er stillet flere eller færre penge til rådighed for varmevirksomheden af ejeren.

Det indebærer, at indskudskapitalen ikke påvirkes af ændringer, der alene bygger på en ny vurdering af varmevirksomhedens værdi eller en overførsel af selskabets egenkapital til selskabskapital. Ændres alene selskabsformen, påvirkes indskudskapitalen ikke.

Energitilsynet finder bl.a., at:

  • Hvis typen af selskabsretlig kapitalforhøjelse kan påvirke indskudskapitalen, vil indbetalt overkurs udgøre indskudskapital. Hvis kapitalforhøjelsen ikke påvirker indskudskapitalen, vil overkurs følgelig ikke udgøre indskudskapital.
  • Gældskonvertering udgør en forøgelse af indskudskapitalen, medmindre selskabet på konverteringstidspunktet må anses for nødlidende.
  • Fusion alene baseret på værdien af ophørende selskaber ændrer ikke den samlede indskudskapital. Indskudskapitalen udgør summen af de deltagende selskabers indskudskapital forud for fusionen.
  • Kapitalnedsættelse med udbetaling til ejerne udgør en nedsættelse af indskudskapitalen. Kapitalnedsættelse til dækning af tab eller henlæggelser til særlig reserve ændrer dog ikke indskudskapitalen.

Energitilsynets afgørelse af 30. januar 2018 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.