Ny plaststrategi for hele EU
Strategien opstiller målsætninger for drastisk mindskning af plastaffald og forøget genanvendelse i 2030.
Strategien sætter fokus på at styrke incitamenterne til genanvendelse, ligesom der skal stilles strengere krav til medlemsstaternes sortering af affald og et øget fokus på de krav, der stilles overfor producenterne i forbindelse med design af produkterne, således at genanvendelse tænkes ind i produkters livscyklus.
Strategiens målsætninger skal udmøntes i konkret regulering i løbet af 2018-2019 særligt ved skærpet indsats i medlemsstaterne og revision af gældende direktiver og forordninger, herunder bl.a. direktivet om emballage og emballageaffald (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF) og REACH-forordningen.
EU’s plaststrategi af 16. januar 2018 kan læses her.