Naboretlig tålegrænse ikke overskredet i forbindelse med støj fra en nyetableret vej

Taksationsmyndigheden anså ikke ulemper fra en nyetableret vej, hvor der blev etableret en 3,5 m høj støjskærm for at overstige den naboretlige tålegrænse, hvorfor der ikke kunne kendes erstatning.

I forbindelse med etableringen af et nyt vejprojekt samt opførelse af en 11,50 m støjskærm fra privat ejendom rejste ejeren krav om erstatning med henvisning til ulemper samt værdiforringelse af ejendommen som følge af vejprojektet. Ejeren henviste til, at der efter den udarbejdede støjrapport ville være et uacceptabelt støjniveau ved ejendommen som følge af projektet.

Kommunen afviste erstatningskravet, da den naboretlige tålegrænse ikke kunne anses for overskredet, hvorefter sagen blev indbragt for taksationskommissionen og herefter overtaksationskommissionen.

Erstatning gives for ulemper i form af støj og lignede fra nye, større vejanlæg, såfremt ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Taksationsmyndigheden samt overtaksationsmyndigheden anførte, at ejendommen i forvejen var belastet med vejstøj, idet ejendommen var beliggende tæt på en motorvej. Overtaksationsmyndigheden fandt dermed ikke, at en forøgelse af trafikstøjen ville overstige, hvad der med rimelighed kunne påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling, hvorfor der ikke var grundlag for at tilkende naboretlig erstatning. Sagen blev derfor afvist.

Overtaksationskommissionens kendelse af 2. juni 2014 (sag OTAX 04/2014) er trykt i MAD 2015.555.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.