Nu foreligger Miljøstyrelsens vurdering af, om vindmøllebekendtgørelsen skulle have været miljøvurderet – og resultatet er ikke tindrende klart.

Direktivet om strategisk miljøvurdering (SMV-direktivet) fastslår, at planer og programmer, som udfærdiges af en national myndighed i henhold til lov eller administrativ beslutning, og som danner grundlag for fremtidige anlægstilladelser, skal miljøvurderes først.

Det har i nogen tid været diskuteret, om begrebet planer og programmer også omfatter dem, som ikke vedrører anvendelsen af et nærmere geografisk afgrænset areal, men snarere har karakter af generel regulering.

EU-domstolen fastslog i sag C-290/15, Patrice D’Oultremont, at den bekendtgørelse, som regulerer opstillingen og anvendelsen af vindmøller i den belgiske region Vallonien, udgør en plan eller et program i direktivets forstand og derfor skulle have været miljøvurderet.

Spørgsmålet har herefter været, om det også gælder den danske vindmøllebekendtgørelsen, som jo blandt andet fastlægger støjgrænser, som kommunen skal påse overholdelsen af i forbindelse med vindmølleplanlægningen.

Miljøministeren lovede i april 2017 Folketinget en vurdering heraf og tilkendegav samtidig, at kommunernes sagsbehandling indtil da skulle fortsættes efter ”de gældende regler”. Det er denne vurdering, som Miljøstyrelsen nu har udarbejdet.

Miljøstyrelsen konkluderer, at det nok er tvivlsomt, men oplyser, at ministeriet – også på baggrund af retssikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske overvejelser – har besluttet at gennemføre en miljøvurdering af bekendtgørelsen under alle omstændigheder.

Hvis vindmøllebekendtgørelsen i mellemtiden skulle vise sig at være i strid med direktivet, vurderer styrelsen endvidere, at der ”med vægt” vil kunne argumenteres for, at bekendtgørelsen under alle omstændigheder fortsat vil kunne opretholdes i en overgangsperiode.

Miljøstyrelsens notat af 17. oktober 2017 kan læses her.