Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Lolland Kommunes afgørelse af 8. november 2018 om tilladelse til rørlægning af privat vandløb og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Sagen vedrørte et 140 meter langt privat vandløb, som af ejeren ønskedes rørlagt, idet ejeren anførte, at det var omkostningskrævende at vedligeholde vandløbet, samt at det var hensigtsmæssigt og naturligt at rørlægge strækningen.

Efter modtagelse af ansøgningen besigtigede Lolland Kommune vandløbet og kunne bl.a. konstatere, at der langs grøften stod et levende hegn, at der gik en sti langs vandløbet, og at vandføringen på tidspunktet for besigtigelse var begrænset. Lolland Kommune fandt endvidere, at bevaring og forbedring af ledelinjer i landskabet ville anbefales i forhold til flagermus.

Efter at projektet havde været sendt i høring, og der ikke var kommet nogen høringssvar, meddelte Lolland Kommune tilladelse til rørlægning af den 140 meter åbne vandløbsstrækning på nærmere fastsatte vilkår.

Klager, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling på Lolland, klagede herefter over tilladelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at klager var bekymret for, om stien og det levende hegn langs vandløbet ville bevares, om fødemulighederne for flagermus ville forringes, og om områdets naturværdi ville forringes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede herefter spørgsmålet om overholdelse af gældende EU-ret ved den meddelte vandløbstilladelse, samt spørgsmålet om, hvorvidt der er taget hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet. Nævnet fandt, at Lolland Kommunes afgørelse var mangelfuld, idet det ikke af afgørelsen fremgik, om en række bilag IV-listede paddearter kunne blive påvirket af tilladelsen, jf. habitatbekendtgørelsens § 10, samt om hensynet til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet var varetaget, jf. reguleringsbekendtgørelsen § 18.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf herefter afgørelse om at ophæve Lolland Kommunes afgørelse af 8. november 2018 om tilladelse til rørlægning af privat vandløb og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2019 kan læses her.