Som et led i den politiske aftale fra juni 2016 om Danmark i bedre balance blev det besluttet at nedlægge Natur- og Miljøklagenævnet og i stedet etablere to nye klagenævn for henholdsvis planområdet og natur- og miljøområdet. Det har udmøntet sig i to nye lovforslag om hhv. Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, som nu er sendt i høring.

Planklagenævnets hovedopgave bliver at behandle klagesager vedrørende afgørelser truffet efter planloven, sommerhusloven, kolonihaveloven og loven om fælles udnyttelse af radiomaster. Planklagenævnets sammensætning bliver forskellig fra Natur- og Miljøklagenævnets læge sammensætning. Planklagenævnet kommer til at bestå af en formand, som skal være jurist (som nu), en jurist i form af en landsdommer (mod de nuværende 2 højesteretsdommere), 4 læge medlemmer udpeget af folketinget (mod de nuværende 7 medlemmer). Herudover skal ministeren udpege 5 sagkyndige medlemmer, hvor hver skal have kompetencer inden for et af følgende fagområder: fysisk planlægning, vækst og erhvervsudvikling (2 medlemmer), kultur- og landsskabsforhold og natur- og miljøforhold. Det skal fortsat være muligt for formanden at træffe afgørelse på nævnets vegne i de sager, som ikke er principielle, og i sager, som kun angår retlige spørgsmål.

Lovforslaget indeholder herudover regler om nævnets sagsbehandling mv., samt de nødvendige ændringer i planloven og de øvrige berørte love. For så vidt angår planloven, lægges der op til, at bestemmelserne i §§ 59 og 60 om klageberettigelse og processuelle sagsbehandlingsregler, klagefrister mv. skal ophæves. Der skal i stedet gives ministeren hjemmel til at regulere disse forhold ved bekendtgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal behandle klager over afgørelser på Miljø- og Fødevareministeriets område. Dette område dækkes i dag af Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecentret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som nedlægges. Nævnet vil herefter komme til at dække klagesager inden for et meget stort antal love, herunder miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og husdyrbrugsloven, samt en række love under det tidligere Fødevareministerium. I lighed med Natur- og Miljøklagenævnet vil Miljø- og Fødevareklagenævnet få en sagkyndig og en læg sammensætning. Den sagkyndige sammensætning vil bestå af i alt 5 medlemmer, hvoraf 3 er jurister (formanden og 2 landsdommere), samt 2 sagkyndige medlemmer, som udpeges fra sag til sag. For 8 forskellige fagområder udpeges der 2 medlemmer for hvert område, som herefter kan udpeges i de enkelte sager, dvs. en meget mindre liste end den, som kendes i dag. Det indgår endvidere i lovforslaget, at deltagende sagkyndige altid skal udgøre 1 sagkyndig udpeget efter indstilling af ”erhvervssiden”, mens den anden sagkyndige skal være udpeget efter indstilling fra ”natur/miljø/forbrugersiden”. Det begrænsede antal sagkyndige betyder, at disse oparbejder større erfaring i behandling af nævnssager. Nævnets læge sammensætning vil bestå af i alt 7 medlemmer, hvoraf 3 er jurister (formanden og 2 landsdommere) og 4 er læge medlemmer udpeget af Folketinget.

Lovforslaget indeholder herudover regler om nævnets sagsbehandling mv., herunder om formandens kompetence til at træffe formandsafgørelser, regler om nævnets prøvelse, samt administrative bestemmelser og bestemmelser om klage, søgsmål mv.

Høringsfristen for begge lovforslag er den 16. september 2016 og der lægges op til ikrafttræden den 1. januar 2017, hvor Natur- og Miljøklagenævnet samtidig skal nedlægges. Begge klagenævn skal have til huse i Nævnenes Hus i Viborg.

Høringsforslag til lov om Planklagenævnet kan læses her.

Høringsforslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet kan læses her.