Kommuners adgang til at etablere og drive kollektiv varmeforsyningsvirksomhed følger af de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Nu skal hjemmelen skrives ind i varmeforsyningsloven med et nyt lovforslag, der på nogle områder også præciserer og udvider adgangen i forhold til tidligere. Med lovforslaget får yderligere 50 barmarksværker desuden mulighed for at etablere biomassebaseret varmeproduktion for at nedbringe varmeprisen.

Hjemmelen til kommunal varmeforsyningsvirksomhed lovfæstes med en ny bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 b. Udover at drive kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, dvs. forsyning med varme til rumopvarmning, må kommunerne herefter bl.a. også forsyne proceskunder, hvis der er tale om samproduktion, og produktion af procesvarme ikke udgør virksomhedens hovedformål. Endvidere præciseres kommunernes adgang til at varetage varmeforsyningsvirksomhed i andre kommuner. Energistyrelsen kan dispensere fra de enkelte kriterier, hvis særlige hensyn taler for det.

Desuden lovfæstes og præciseres den eksisterende adgang til kommunal garantistillelse på varmeforsyningsområdet. Den nye bestemmelse herom i lovens § 2 d omfatter ikke kun kollektiv varmeforsyningsvirksomhed alene, men også samproduktion af el og varme, varme og køling samt varme til hhv. rumopvarmning og procesformål. Ved garantistillelse til samproduktion skal et eventuelt overskud fra den kommercielle aktivitet i alle tilfælde enten tillægges egenkapitalen eller anvendes til at nedbringe varmeprisen.

Det fremgår udtrykkeligt af den nye bestemmelse i § 2 d, at garantistillelsen skal være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Lovforslagets bemærkninger henviser herved til Europa-Kommissionens garantimeddelelse, hvorefter en lånegaranti ikke anses for at udgøre statsstøtte, hvis der opkræves garantiprovision på markedsvilkår. Imidlertid fremgår det af lovbemærkningerne, at opkrævning af garantiprovisionen alene må ske til at dække kommunens risiko ved garantistillelse, men ikke til at få en fortjeneste. Man kan så overveje, om der er fuld overensstemmelse mellem lovbemærkningerne og Europa-Kommissionens garantimeddelelse på dette punkt.

Endvidere lovfæstes og præciseres Energitilsynets hidtidige praksis med krav om selskabsmæssig adskillelse af prisregulerede aktiviteter ved en ny bestemmelse i lovens § 20 c. Prisregulerede aktiviteter og visse kommercielle aktiviteter som f.eks. elforsyning eller fjernkøling vil herefter kunne udøves i samme selskab, forudsat at den regnskabsmæssige adskillelse opretholdes, og den kommercielle aktivitet enten balancerer eller giver overskud. Bestemmelsen præciserer også kravet om regnskabsmæssig adskillelse, der som noget nyt bl.a. vil kunne ophæves ved samproduktion af varme til henholdsvis rumopvarmning og procesformål, men med den konsekvens at den samlede varmeproduktion så omfattes af prisreguleringen.

Høringsfristen udløber den 6. marts 2015.

Energistyrelsens udkast til lovforslag kan læses her.