Varmeforsyningslovens regler om forbrugerindflydelse gælder ikke for lejere, hvis varmeforsyningen er reguleret som led i lejeforholdet og ikke ved en særskilt varmeforsyningsaftale. Det fastslår Energiklagenævnet i en ny afgørelse.

Sagen drejede sig om, hvorvidt boliglejerne ved den erhvervsdrivende fond Vemmelev Kloster var forbrugere i varmeforsyningslovens forstand og dermed omfattet af reglerne om forbrugerindflydelse i lovens §§ 23h-23j.

Energiklagenævnet udtalte, at i et tilfælde som det foreliggende, hvor varmeleverandøren også er udlejer, skal spørgsmålet om, hvorvidt der er etableret et direkte kundeforhold i rela-tion til varmeforsyningslovens regler, afgøres ud fra, om varmen leveres fra udlejer som et led i lejeforholdet, eller om varmen leveres i kraft af udlejers egenskab som varmeproducent. På hvilken måde varmen leveres, må afgøres på baggrund af parternes aftaleretlige forhold.

Da det fremgik af sagens oplysninger, at det aftaleretlige grundlag for varmeleveringen udgjordes af de enkelte klageres lejekontrakter, fandt nævnet herefter, at lejerne ikke kunne anses for forbrugere i varmeforsyningslovens forstand.

Afgørelsen må dog også forstås sådan, at der i princippet ikke er noget til hinder for, at der mellem en udlejer med egen varmeproduktion og dennes lejere både kan bestå et lejeforhold efter lejeloven og et varmeleveringsforhold efter varmeforsyningsloven. Det forudsættes i hvert fald, at de to retsforhold er reguleret i hver sin aftale.

Energiklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2015 kan læses her.