Thisted Kommune havde meddelt landzonetilladelse til opførelse af en 603 m² lagerhal til en virksomhed, der solgte drivhuse og som i 2002 var etableret i en tiloversbleven landbrugshal, som den nye hal skulle opføres i tilknytning til.

Tilladelsen var meddelt under henvisning til, at det ansøgte ikke var væsentligt i strid med hensynene bag landzonereglerne, samt at der var tale om et vanskeligt stillet landdistrikt, dvs. landdistriktsbestemmelsen i planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens tilladelse. Nævnets afgørelse indeholder en grundig gennemgang af formålet med og lovbemærkningerne bag landdistriktsbestemmelsen, samt en udførlig redegørelse for, hvorfor bestemmelsen efter nævnets vurdering kunne finde anvendelse i den aktuelle sag.

Sagen angik som anført Thisted Kommunes meddelelse af landzonetilladelse til opførelse af en 603 m² lagerhal ved siden af en eksisterende lagerhal på en landbrugsejendom i landzone. Ansøgningen var begrundet i et pladskrævende varesortiment og dermed et behov for endnu en lagerhal som følge af virksomhedens salgsfremgang.

Med udgangspunkt i lovbemærkningerne gennemgik nævnet betingelserne for anvendelse af landdistriktsbestemmelsen, herunder at der var tale om et område med begrænset pres på arealressourcen og med faldende beskæftigelse. Der blev endvidere lagt vægt på, at der var tale om en udvidelse af en eksisterende virksomhed i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, da landdistriktsbestemmelsen ifølge lovbemærkningerne ikke kan anvendes til byggeri af nye fritliggende virksomheder i det åbne land. Det blev endvidere lagt til grund, at tilladelsen ville medvirke til bevarelse af arbejdspladser, hvorved nævnet bemærkede, at dette måtte anses som tilstrækkeligt til at opfylde lovbemærkningernes krav om, at landdistriktsbestemmelsen kun skal anvendes, hvis der kan forventes en positiv effekt på beskæftigelsessituationen.

Et flertal i nævnet fandt herefter, at betingelserne for anvendelsen af landdistriktsbestemmelsen var til stede, da der efter flertallets vurdering ikke forelå landskabelige eller andre forhold, som talte væsentligt imod landzonetilladelsen. Der blev herved også lagt vægt på, at ansøger havde forsøgt at tilpasse et tidligere projekt til de landskabelige forhold på stedet. Et mindretal fandt, at væsentlige landskabelige forhold talte afgørende imod tilladelsen og ville derfor ændre denne til et afslag.

Nævnets afgørelse er refereret i NoMO 171, hvor der tillige er link til den udførligt begrundede afgørelse, og kan læses her.