Miljø- og Fødevareklagenævnet har i to afgørelser af henholdsvis 1. og 7. februar afvist at realitetsbehandle klagesager efter vandforsyningsloven.

Afgørelsen fra 1. februar 2019 angik en klage over Slagelse Kommunes godkendelse af et privat vandværks regulativ efter vandforsyningslovens § 55. Det godkendte regulativ gav vandværket hjemmel til at opkræve et gebyr på 575 kr. til servicering af målerbrønde på ejendomme, der tidligere har været tilsluttet Kelstrup-Næsby Strand Vandværk. Klageren var ejer af en af ejendommene, der vil blive pålagt det nye gebyr.

Afgørelsen fra 7. februar 2019 angik en klage over Nordfyns Kommunes tilladelse til etablering af to boringer og en foreløbig indvindingstilladelse til et vandværk til erstatning for vandværkets eksisterende boringer, der er forurenet af pesticider og ikke overholder drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav. Klageren var i dette tilfælde (formodentlig) en vandforbruger tilsluttet vandværket, som under sagen gjorde gældende, at kommunen ikke havde foretaget tilstrækkelig sagsoplysning forud for den meddelte tilladelse.

I begge sager traf Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse om afvisning. Afgørelserne er truffet med enslydende begrundelser. I begge tilfælde har nævnet fundet, at en vandforbruger ikke i sig selv har en individuel interesse i tilrettelæggelsen af vandværkets drift, hvorfor der i sagerne ovenfor ikke var klageadgang efter vandforsyningsloven. I sagerne er det anført, at der med vandværkets drift også forstås henholdsvis vandværkets økonomiske drift og vandværkets anlægsinvesteringer i boringsanlæg.

Afgørelserne ses at være i overensstemmelse med den eksisterende praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. februar 2019 kan læses her.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. februar 2019 kan læses her.