Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i en sag om etablering af midlertidig husning af flygtninge.

Den påklagede afgørelse, som blev truffet før § 5u trådte i kraft, angik midlertidig husning af 8 flygtninge over 18 år eller op til 8 uledsagede flygtningebørn i et stuehus på en landbrugsejendom i landzone.

Kommunen havde meddelt landzonetilladelse hertil, men efter en konkret vurdering fandt nævnet, at indretning af flygtningeboliger i det eksisterende stuehus på ejendommen måtte betragtes som en fortsættelse af den hidtidige anvendelse til boligformål. Denne anvendelse var således umiddelbart tilladt efter landzonereglerne. Landzonetilladelsen var derfor ikke nødvendig, hvorfor nævnet ophævede denne.

Det fremgik, at flygtningene skulle bo midlertidigt på ejendommen, indtil kommunen kunne anvise permanent bolig. Der ville ikke blive fortaget ændringer i stuehusets ydre udformning eller opført ny bebyggelse. Ved indkvartering af voksne flygtninge ville der blive tilknyttet en ”social vicevært” til stedet, og ved indkvartering af børn under 18 år ville der herudover være ansat pædagogisk personale på stedet med vagtdækning, sådan at der altid var en pædagog til stede.

På baggrund heraf vurderede nævnets flertal, at boligerne måtte sidestilles med diverse andre former for bolig, herunder bofællesskaber, hvor det primære formål er at bo på ejendommen. At der skulle ansættes en ”social vicevært” og pædagogisk personale ved børn under 18 år til varetagelse af nødvendige støttefunktioner for børnene, kunne ikke ændre herpå.

I flertallets afgørelse om, at der var tale om en fortsættelse af den eksisterende anvendelse til bolig, blev der ligeledes henvist til det antal beboere, som ansøgningen angik (maks. 8 flygtninge over 18 år og op til 8 uledsagede flygtningebørn under 18 år). Hvis antallet havde været større eller hvis omfanget af det nødvendige personale havde været mere omfattende, kunne resultatet derfor være blevet et andet. Der kan til sammenligning henvises til NKO 254, NKO 457 og NKO 470 om nævnets kriterier for den sammenlignelige sondring mellem socialpædagogiske opholdssteder (bolig) og behandlingssteder (institution).

Afgørelsen er refereret som afgørelse A i NoMO 170 og kan læses her.