En sag, hvor Sønderhald Kommune den 10. december 2003 pålagde forblivelsespligt for en ejendom til fjernvarme, efter at forbrugerne havde opsagt leveringsforholdet over for værket, har nu endelig fundet sin afslutning efter at have været bedømt af Energiklagenævnet, Vestre Landsret og nu Højesteret.

Forud for kommunens pålæg havde forbrugernes advokat den 10. februar 2003 bedt værket om at notere deres udmeldelse med udtrædelse pr. 1. juli 2005, ligesom forbrugerne i september 2003 selv havde afbrudt varmeforsyningen ved at afmontere deres varmevekslere, som i øvrigt tilhørte værket.

Efter den dagældende tilslutningsbekendtgørelses § 11 forudsatte et pålæg om forblivelsespligt, at ejendommen forsynedes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg allerede.

Energiklagenævnet, Vestre Landsret og Højesteret var enige om, at forbrugerne uanset opsigelsen af leveringsforholdet og at de ikke modtog varme fra værket i opsigelsesperioden, stadig var bundet af deres kontrakt. De blev i varmeforsyningslovens forstand dermed også ”forsynet” af værket, hvorfor den grundlæggende betingelse for at pålægge forblivelsespligt efter bekendtgørelsens § 11 var opfyldt. Højesteret tilføjede, at det gjaldt uanset forbrugernes ”ensidige” afbrydelse af varmeforsyningen.

Derfor, og da pålægget om forblivelsespligt kun havde virkning for fremtiden, havde pålægget heller ikke tilbagevirkende kraft, sådan som forbrugerne i øvrigt også havde gjort gældende.

Højesteret afviste i øvrigt et anbringende fra forbrugerne om, at deres ejendomme opfyldte betingelserne for fritagelse fra forblivelsespligt som for sent fremsat.

Tilslutningsbekendtgørelsen blev i øvrigt allerede i 2011 revideret, så det nu udtrykkeligt fremgår, at forblivelsespligt alene forudsætter en eksisterende tilslutning til værket (og ikke et egentligt leveringsforhold). Opsigelser af leveringsforholdet, som modtages, efter at et projekt om forblivelsespligt er sendt i høring, får endvidere først virkning, når kommunen har truffet beslutning om projektet.

Højesterets dom af 16. juni 2014 kan læses her.

Vestre Landsrets forudgående dom af 9. marts 2012 i første instans kan læses her.

Energiklagenævnets oprindelige afgørelse af 10. december 2004 kan læses her.