Høringsnotat til ny vejledning om indsatsplaner offentliggjort
I 2017 sendte Miljøstyrelsen udkast til vejledning om indsatsplaner i høring. Høringsfristen var dengang fastsat til den 10. april 2017. På baggrund af den offentlige høring af vejledningen har Miljøstyrelsen den 7. marts 2018 offentliggjort et høringsnotat, udarbejdet den 2. februar 2018.
I høringsnotatet er høringsparternes bemærkninger til vejledningen samlet og inddelt i underpunkter til vejledningens emner, og Miljøstyrelsen har endvidere forholdt sig til bemærkningerne.
En del af høringssvarene centrerer sig om en række fælles emner. Dertil kommer emner, som enkelte eller få høringssvar vedrører. Emnerne vedrører bl.a. generel og målrettet regulering, datagrundlaget, grundvandsdannelse, fund af plantebeskyttelsesmidler, de pågældende arealer, nitrat, plantebeskyttelsesmidler, andre stoffer, finansiering og revision samt forskellige øvrige bemærkninger.
Miljøstyrelsens høringsnotat af 2. februar 2018 med tilhørende bilag kan læses her.