Skatterådet har i et bindende svar af den 26. maj 2015 bekræftet, at en aftale om forbud imod anvendelse af gødning og sprøjtemidler med henblik på at beskytte en indvindingsboring på naboejendommen kunne indgås på ekspropriationslignende vilkår.

Konkret havde ejeren af en ejendom indvindingsboringer ganske tæt på skellet til en ubebygget landbrugsejendom. Ejeren af landbrugsejendommen ønskede at etablere juletræskultur, hvilket ejeren af boringerne var interesseret i at afværge af hensyn til anvendelsen af gødning og pesticider.

Ejeren af boringerne rettede herefter henvendelse til kommenen for at få nedlagt et forbud imod anvendelsen af gødning og pesticider på landbrugsejendommen. Kommunen tilkendegav i den forbindelse, at kommunen var indstillet på at foretage ekspropriation, såfremt parterne ikke kunne indgå en frivillig aftale. Kommunen angav indledningsvist vandforsyningslovens regler som ekspropriationshjemmel, men rettede senere dette til miljøbeskyttelseslovens § 24, da der ikke var tale om etablering af en ny vandforsyning.

Ejeren ønskede dog inden en eventuel ekspropriation at forsøge at indgå aftale med ejeren af landbrugsejendommen om et servitutpålæg (deklaration) med forbud imod sprøjtning og gødning. Et led i aftalen ville i givet fald være betaling af erstatning for rådighedsindskrænkningen, og det var derfor spørgsmålet, om erstatningen kunne udbetales skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1.

Hertil fandt skatterådet, at der ved pålægget af en deklaration ville ske en delafståelse af ejendommen, for hvilket der skulle betales erstatning. I forhold til vurderingen af, om erstatningen var skattefri, fandt skatterådet, at miljøbeskyttelseslovens § 24 hjemler mulighed for at nedlægge forbud, og at erstatning herfor kan udgøre egentlig ekspropriationserstatning. Dette må dog vurderes konkret ud fra indgrebets karakter.

I forhold til den konkrete sag vurderede skatterådet, at et forbud ville have hindret en ellers lovlig anvendelse af ejendommen, hvorfor et forbud fra kommunen ville have haft karakter af ekspropriation. Da kommunen samtidig havde tilkendegivet vilje til at gennemføre ekspropriationen i praksis, fandt skatterådet konkret, at der var den fornødne ekspropriationsvilje. Betingelserne for at indgå en aftale på ekspropriationslignende vilkår var derfor til stede, hvorfor erstatningen for pålægget af deklarationen skulle betales skattefrit.

Skatterådets bindende svar af 26. maj 2015 kan læses her.