Energistyrelsen har offentliggjort en vejledende udtalelse, hvor styrelsen bekræfter, at indsamling og behandling af målerdata ved hyppigere og intelligent fjernaflæsning kan ske uden forbrugerens samtykke, hvis det sker til brug for driftsoptimering.

Baggrunden er den nye databeskyttelsesforordning, som træder i kraft den 25. maj 2018. Forordningen regulerer behandlingen af personoplysninger. Det gælder også målerdata vedrørende forbrug af vand og energi, da disse som udgangspunkt anses for personoplysninger i forordningens forstand.

Det følger af forordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger som udgangspunkt kræver den pågældende samtykke, med mindre behandlingen f.eks. er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller er nødvendig for, at den dataansvarlige eller tredjemand kan forfølge en legitim interesse, og hensynet til den registrerede ikke går forud herfor.

Spørgsmålet er, om det med hjemmel i forordningens artikel 6 er lovligt at indsamle målerdata uden den pågældendes samtykke, hvis det sker med henblik på driftsoptimering – også selvom det sker med større hyppighed, end det egentlig er nødvendigt for at kunne fakturere forbrugeren.

Energistyrelsen besvarer generelt spørgsmålet bekræftende. Begrundelsen er, at hyppigere fjernaflæsning kan afstedkomme en række fordele, herunder energioptimering i de respektive systemer, minimering af spild, identifikation af defekte og forkert indstillede varmeinstallationer, samt muligheden for at indføre lækagealarmer. Herudover peger styrelsen på de fordele, som den hyppigere fjernaflæsning også indebærer for slutbrugeren i kraft af en præcis afregning af det faktiske forbrug samt muligheden for at følge installationernes effektivitet og begrænse lækager.

Dog fremhæver Energistyrelsen også, at de såkaldte almindelige behandlingsprincipper i forordningens artikel 5 skal være overholdt. Det betyder bl.a., at der ikke ved fjernaflæsning må indsamles flere målerdata end de, der er nødvendige til opfyldelsen af de nærmere specificerede formål. Endvidere bør hyppigere fjernaflæsning ikke føre til, at målerdata opbevares i længere tid, end hvad der er nødvendigt henset til indsamlingsformålet.

Udtalelsen har været undervejs i et stykke tid og har også været forelagt Justitsministeriet. Spørgsmålet blev oprindelig rejst af Danske Vandværker, DANVA, Dansk Fjernvarme og Kamstrup A/S.

Energistyrelsens vejledende udtalelse af 26. januar 2018 kan læses her.