Natur- og Miljøklagenævnet har ændret en afgørelse fra Gribskov Kommune om landzonetilladelse til opførelse af en ridehal på 1.474 m² til et afslag.

Ansøgeren ønskede at opføre en ridehal, som skulle anvendes til flere formål, herunder tilridning og dressurtræning med henblik på salg, fremvisning af salgsheste og i tilknytning til den eksisterende hestepension på ejendommen. På ejendommen var der de seneste 4 år før ansøgningen drevet stutteri med avl af Dansk Varmblod med henblik på salg. Ridehallen skulle således anvendes som led i en udvidelse af den nuværende virksomhed. På ejendommen befandt sig allerede 2 stalde med plads til et hestehold af egne heste samt hestepension. I alt var der plads til 23 heste, hvoraf størstedelen tilhørte eget hold.

Både kommunen og Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at opførelse af ridehallen krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Aktiviteterne med hesteavl og salg af heste havde ikke et omfang og en karakter, som kunne medføre, at ridehallen ansås for erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom.

Kommunen havde meddelt tilladelsen med vilkår om beplantning af bl.a. et levende hegn langs ridehallens ene facade, vilkår om belysning i ridehallen for at nedtone lyspåvirkningen mod naboer samt vilkår om, at hallen blev gravet ned i terrænet, så tagryggen lå lavere end eller i samme kote som tagryggen på den eksisterende hestestald. Afgørelsen var begrundet med, at ridehallen kunne indpasses på ejendommen uden væsentlige visuelle eller fysiske gener i forhold til det omgivende landskab, naboer og ejendommens øvrige bygninger. I den forbindelse skulle ridehallen ifølge ansøgningen opføres sådan, at stil, udtryk og farveholdning blev indpasset i ejendommens eksisterende bygningskompleks. Endelig blev tilladelsen begrundet med, at der var tale om en ejendom med en veletableret virksomhed med kombineret stutteriaktivitet og hestepension, som også ønskede at tilbyde ridning til nærområdets ryttere med ridehuskort. Tiltaget ville således også være til gavn for lokalområdet.

Natur- og Miljøklagenævnet foretog ved sin afgørelse en konkret vurdering, hvor den lagde vægt på den landskabelige påvirkning henset til ridehallens størrelse og placering. Derudover blev der også lagt vægt på den mulige præcedensvirkning, da der potentielt er et stort pres for at få lov til at opføre ridehaller i landzone, herunder på mindre landbrugsejendomme.

Et flertal på 8 ud af 10 medlemmer fandt, at hallen på grund af størrelsen på 1.474 m² ville virke dominerende på ejendommen og markant i landskabet, henset til ejendommens samlede areal på ca. 6,7 ha og omfanget af den eksisterende bygningsmasse på ejendommen. Denne udgjorde samlet 795 m². Flertallet fandt derfor, at kommunens landzonetilladelse burde ændres til et afslag. Kommunens vilkår om beplantning samt nedsænkning i terrænet kunne ikke føre til andet resultat. Desuden ville kun et begrænset antal brugere kunne benytte sig af muligheden for hestepension, da hestestalden kun kunne rumme omkring 6 heste foruden virksomhedens eget hestehold. Ønsket om at sælge ridehuskort til ryttere i nærområdet kunne heller ikke få afgørende betydning.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13. februar 2015 kan læses her.