Vestre Landsret har i en dom af den 25. juni 2015 afvist at forhøje erstatningen for en erhvervsejendom, som blev eksproprieret i 2011 i forbindelse med forlods ekspropriation til anlæg af motorvejen Funder–Hårup. En skønsmand havde vurderet ejendommens værdi 400.000 kr. højere end den tilkendte erstatning, hvilket imidlertid ikke kunne føre til en forhøjelse af erstatningen.

Erhvervsejendommen var udlejet til en glarmestervirksomhed, hvor aktierne imidlertid var 100 % ejet af ejendommens ejer. Ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen havde ud fra bl.a. oplysningerne om lejeniveau og sammenligningshandler fastsat erstatningen til 6,5 mio. kr. Med udgangspunkt i en årlig nettoleje på 550.000 kr. og en forrentningsprocent på 6 fremsatte ejeren krav om forhøjelse af erstatningen til 9.175.000 kr.

Under retssagen blev der udmeldt syn og skøn. Skønsmanden tog i sin vurdering udgangspunkt i den oplyste nettolejer og et forrentningskrav på 7,75 %, således at ejendommen blev vurderet til 6,9 mio. kr. Skønsmanden fandt lejen realistisk også ved uvildige parter og anførte, at ejendommen lå i et populært erhvervsområde i Silkeborg.

Ejeren nedlagde for byretten påstand om forhøjelse af erstatningen med 1 mio. kr., subsidiært med 520.000 kr. svarende til skønsmandens vurdering med tillæg af værdien for en byggeret på ejendommen. Byretten fandt imidlertid ikke grundlag for at forhøje erstatningen. Byretten henviste til, at skønsmanden havde lagt afgørende vægt på lejevilkårene, men ikke lagt særlig vægt på de foreliggende sammenligningshandler. Hertil kom, at der under sagen forelå udtalelser fra nogle andre ejendomsmæglere, hvorefter den aktuelle leje måtte anses som højere end markedslejen. Det skulle tillægges betydning, da lejeren var et 100 % ejet selskab af ejeren af ejendommen. Ejeren indbragte dommen for landsretten, hvor kravet blev nedsat til 400.000 kr. svarende til differencen mellem den tilkendte erstatning og skønsmandens vurdering. Landsretten frifandt imidlertid også Vejdirektoratet med henvisning til byrettens begrundelse samt med henvisning til, at skønsmanden – i modsætning til de takserende kommissioner – ikke havde besigtiget ejendommen, før den blev revet ned. Det var derfor ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at ejendommen havde en højere værdi end den tilkendte erstatning på 6,5 mio. kr.

Vestre Landsrets dom af 25. juni 2015 i V.L. B-1751-13.