Natur- og Miljøklagenævnet har opretholdt en ekspropriation af rettigheder til etablering af spildevandsledninger og sikring heraf ved tinglysning. Ekspropriationen var lovlig, da de nødvendige tilladelser forelå, og da spildevandsplanen havde den fornødne præcision. Ejerens indsigelser med ønske om flytning af ledningen 12-15 m kunne heller ikke imødekommes.

Sagen angik Aalborg Kommunes afgørelse fra april 2015 om ekspropriation til kloakering af et sommerhusområde.

Kloakeringen var overordnet omtalt i spildevandsplanen, og i et generelt tillæg til spildevandsplanen var det om ekspropriation bl.a. anført:

“Etablering af spildevandsanlæg nødvendiggør ofte, at der erhverves arealer eller rettigheder fra private lodsejere. Hvis ikke dette kan ske på frivilligt grundlag, har kommunalbestyrelsen mulighed for at ekspropriere med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. I det omfang planlagte nye spildevandsanlæg forventes at kunne medføre ekspropriation, er placeringen af de nye anlæg angivet på spildevandplanens kortvisning. Det er dog generelt kun muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Ejendomme, der ligger tæt på de viste nye anlæg, kan derfor ligeledes forvente at blive berørt af anlæggene”.

Kommunen havde herefter vedtaget et nyt tillæg til spildevandsplanen for det aktuelle sommerhusområde for at sikre det fornødne grundlag for at kunne ekspropriere, og da kommunen fandt det nødvendigt at kloakere, da det ikke længere kunne anses som forsvarligt at aflede spildevand ved nedsivning i området.

Den aktuelle ejendom var specifikt nævnt i dette tillæg. I forhold til denne ejendom omfattede ekspropriationen et deklarationsareal på 209 m² samt ret til midlertidig brug af arealer i anlægsperioden. Ejeren klagede over ekspropriationen med henvisning til, at ledningen burde placeres længere mod øst på et grundejerforeningsareal.

Natur- og Miljøklagenævnet konstaterede, at kommunen forud for ekspropriationen havde meddelt den nødvendige udledningstilladelse til det ændrede anlæg i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, ligesom det kunne konstateres, at de fornødne dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 15 forelå. Endvidere fandtes spildevandsplanen med tillæg at indeholde den fornødne præcision til, at ekspropriation kunne ske. Ekspropriationen var derfor lovlig.

Mht. nødvendighedskravet fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens valg af beliggehed, bl.a. på baggrund af kommunens oplysninger om de hydrauliske forhold i området samt behovet for placering af ledningerne i lige strækninger. Da der endvidere alene var tale om ekspropriation af en ledningsrettighed og ikke ejendomsretten, fandt nævnet samlet set, at formålet med ekspropriationen stod mål med det indgreb, som det medførte for grundejeren.

I det oprindelige udkast til deklaration var der lagt op til, at ekspropriationen skulle ske, således at gæsteprincippet blev fraveget. Denne passus var imidlertid udgået af deklarationsteksten i forbindelse med ekspropriationen, hvorved kommunen havde henvist til, at gæsteprincippet alene gælder ved private aftaler og ikke ved ekspropriation. Da forholdet ikke var omfattet af ekspropriationen, havde nævnet derfor ikke anledning til at forholde sig hertil.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2015 i sag NMK-10-00952 kan læses her.