Dispensationer fra lokalplaner til midlertidig husning af flygtninge efter planlovens § 5u
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i 3 sager, hvor der er meddelt dispensation fra lokalplaner i medfør af den nye bestemmelse.
Ifølge planlovens § 5u, som trådte i kraft i maj 2015, har kommunerne mulighed for på visse vilkår at fravige lovens bestemmelser om bl.a. lokalplanpligt og dispensation fra lokalplaner, når der er tale om etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge.
De 3 sager angik alle dispensationer fra lokalplaner meddelt med hjemmel i planlovens § 5u med henblik på at etablere midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. I alle 3 sager blev kommunernes dispensation opretholdt. Natur- og Miljøklagenævnet anførte bl.a., at reglen i planlovens § 5u er en særregel, som har til formål at give kommunerne mulighed for at dispensere eller give tilladelse til at ændre anvendelsen for eksisterende bebyggelse til disse formål, uden den begrænsning der ellers følger af loven. Yderligere var de meddelte dispensationer som forudsat tidsbegrænsede til maksimalt 5 år, og alle reglerne angående nabohøring var iagttaget. Nævnet opretholdte således de 3 sager om dispensation fra områdernes lokalplaner til indretning af midlertidige opholdssteder for flygtninge.
De 3 afgørelser er alle truffet i november 2015. Som det fremgår andensteds i dette nyhedsbrev, blev adgangen til brug af bestemmelsen i § 5u udvidet med virkning fra den 1. januar 2016 ved en ændring af § 5u, stk. 4 og 5. Ændringen har dog ikke betydning for resultatet af de omtalte afgørelser fra november 2015, som derfor fortsat er relevante.
De 3 afgørelser er refereret i NoMO 170, hvor der også er links til selve afgørelserne.
NoMO 170 kan læses her.