Boliglokalplan omfattede bosted med drift efter reglerne i lov om social service

En kommune havde meddelt afslag på etablering af et bosted for unge med psykiske vanskeligheder inden for et lokalplanområde, som var udlagt til boligformål med visse muligheder for erhverv.

Bostedet skulle drives efter reglerne i lov om social service, og kommunen havde henvist til, at der var tale om en døgninstitution, som lokalplanen ikke gav mulighed for etablering af. Natur- og Miljøklagenævnte fandt ud fra de foreliggende oplysninger, herunder at der skulle bo ca. 8-10 unge på bostedet, at dette skulle ske i en længere periode, samt at behandlingen alene ville bestå i terapeutisk behandling af socialt pædagogisk uddannet personale. Der var derfor tale om en bolig i planmæssig henseende, som var umiddelbart tilladt.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af den 16. februar 2016 (NMK-33-0929) kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.