Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Horsens Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 43 om nedbringelse af støj fra boldbur. Kommunen lagde til grund for afgørelsen, at anvendelsen af boldburet ikke havde en sådan organiseret karakter, at aktiviteterne var omfattede af miljøbeskyttelsesloven.

Baggrund for sagen var, at nogle naboer til et boldbur havde klaget over støj fra boldburet. Et af kommunen hyret rådgivningsfirma havde beregnet støjpåvirkningen af naboernes boliger til 64 dB, på hvilken baggrund naboerne ønskede et påbud om opførsel af støjmur, som kommunens rådgiver havde foreslået. Kommunen traf afgørelse om ikke at meddele påbud, idet kommunen anførte, at kommunen kun kunne meddele påbud, for så vidt angik idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, jf. lovens § 42, stk. 2. Kommunen fandt, at aktiviteterne i boldburet ikke kunne sidestilles med de nævnte anlæg og klubber, idet aktiviteterne nærmere havde karakter af ”fri lej”.

Kommunens afgørelse blev påklaget af naboen, som til støtte for klagen henviste til, at boldburet var udført som professionelt indrettet sportsfacilitet, og henviste endvidere til, at kommunen havde godkendt en række organiserede arrangementer på stedet. Kommunen oplyste supplerende overfor nævnet, at der kommunen bekendt i 2014 havde været to aktiviteter, som var arrangeret på sociale medier, mens der i 2015 havde været et enkelt.

Natur- og Miljøklagenævnet erklærer sig i afgørelsen enig i kommunens fortolkning, hvorefter aktiviteterne i boldburet måtte have en vis organiseret karakter, førend miljøbeskyttelseslovens § 42 kunne bringes i anvendelse. I forlængelser heraf udtaler nævnet, at de beskrevne organiserede aktiviteter ikke har en form, som kunne sidestilles med idrætsanlæg eller fritidshjem, hvorfor lovens § 42 ikke kunne anvendes. Natur- og Miljøklagenævnet afviste herefter klagen.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 9. juli 2015 kan læses her.

Se endvidere til sammenligning Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. januar 2015, hvor der modsætningsvist fandtes grundlag for at udstede påbud, da nogle af aktiviteterne her var organiserede gennem foreninger, som fik anvist faste tider mv.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. januar 2015 kan læses her.