Skatterådet har i et bindende svar fra den 28. april 2015 bekræftet, at et biologisk produkt til varmefremstilling ikke var omfattet af afgiftspligten i mineralolieafgiftsloven efter lovens § 1, stk. 1 og 2.

Importøren af bioproduktet oplyste, at det var hensigten at markedsføre og sælge produktet til danske fjernvarmeværker som brændsel.

FORCE oplyste – på SKATs foranledning – at bioproduktet ikke var omfattet af KN-kode 1507 1518 eller 3824 9099 i den kombinerede nomenklatur i Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.

På den baggrund fandt Skatterådet, at det er udgangspunktet, at en virksomhed, der importerer et produkt efter mineralafgiftsloven, skal betale afgift, når produktet overgår til forbrug. Vurderingen af, om et produkt til opvarmningsformål er omfattet af afgiftspligten, skal foretages i medfør af lovens § 1, stk. 1, nr. 19, eller udfyldelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, 1. pkt.

Konkret fandt Skatterådet ikke, at det pågældende biobrændsel var omfattet af afgiftspligten, da et bioprodukt uden tilsætning af produkter af fossiloprindelse ikke skal anses for et være et kulbrintebrændstof efter mineralafgiftsloven. Ved begrundelsen lagde Skatterådet særlig vægt på FORCEs vurdering af produktet.

Skatterådets bindende svar af 28. april 2015 kan læses her.