Bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer i høring
Miljøstyrelsen sendte den 7. august 2019 et udkast til en ny bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer i offentlig høring. Høringsfristen er den 23. september 2019.
Udpegning af drikkevandsressourcer foretages efter vandforsyningslovens § 11a og har hidtil været udmøntet i bekendtgørelse nr. 1420 af 28. november 2018.
Høringsudkastet udgør dermed en opdatering af den eksisterende bekendtgørelse – det vil sige med de nyeste områdeafgrænsninger. Til høringen er der endvidere vedlagt en liste over kommuner, hvor der er foretaget ændringer i kortlægningen eller af andre årsager er ændret i registreringen af drikkevandsressourcer.
Områdeafgrænsningerne, der fremgår af høringsmaterialet (bilagene til bekendtgørelsen) kan ligeledes ses på grundvandskortlægningens MiljøGIS2. Områderne vil endvidere efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse ligeledes være synlige på Danmarks Arealinformation.
Særligt vedrørende fastlæggelsen af BNBO områder oplyser Miljøstyrelsen, at forudsætningen for, at BNBO udpeges, er, at vandforsyningen har en gældende indvindingstilladelse. Er dette ikke tilfældet, vil det pågældende BNBO udgå inden endelig udpegning.
Til høringsmaterialet er der vedlagt er en liste med udtræk fra Jupiter over anlæg uden gældende indvindingstilladelse. Miljøstyrelsen anmoder kommuner med anlæg på listen om at give en tilbagemelding, hvis det er en fejl i registreringerne i Jupiter, og anlægget har en gældende tilladelse. Der er endvidere vedlagt en liste over BNBO, der forventes at skulle fjernes på grund af sløjfede boringer. Her forudsættes kommunerne også at melde tilbage til Miljøstyrelsen, hvis et BNBO alligevel ikke må fjernes.
Høringsudkastet til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer kan læses her.