Afvisning af sag om forrentning af indskudskapital, da ej afgørelse

Energiklagenævnet har afvist en klage over tilbageførslen af 234 mio. kr., da der ikke er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Forsyningstilsynet traf den 28. maj 2018 afgørelse og meddelte en tilkendegivelse vedrørende forrentning af indskudskapital. Tilkendegivelsen bestod i, at klager – en varmeforsyning – over en årrække og efter nærmere aftale med Forsyningstilsynet skulle tilbageføre ca. 234 mio. kr. til forbrugerne.

Afgørelsen blev påklaget af varmeforsyningen med begæring om opsættende virkning – dvs. at afgørelsen ikke står ved magt, inden klagesagens afgørelse foreligger.

Nævnet udtalte, at der kan opstilles følgende fire betingelser for, at en tilkendegivelse kan anses for at være en afgørelse:

  • Der skal være tale om en sproglig tilkendegivelse
  • Tilkendegivelsen skal ensidigt fastsætte, hvad der er ret
  • Tilkendegivelsen skal være eksternt rettet mod borgere m.v.
  • Tilkendegivelsen skal være truffet på offentligretligt grundlag

Energiklagenævnet fandt, at meddelelsen om, at opkrævet forrentet indskudskapital skal tilbagebetales efter nærmere aftale, ikke udgør en afgørelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. I det konkrete tilfælde er det først, når der udstedes et påbud om tilbageførsel efter endt forhandling, at der kan foreligge en afgørelse.

Energiklagenævnets afgørelse af 3. december 2018 kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.