Aftagerforening ikke klageberettiget i forbindelse med klager over projektgodkendelse

Energiklagenævnet har afgjort, at Aftagerforeningen Østerlund Varme A/S ikke var klageberettiget over Sønderborg Kommunes godkendelse af et projekt, der omhandlede varmeforsyning af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen.

Projektforslaget omfattede ikke tilslutningspligt, men udelukkende konvertering af områder fra naturgas og olie til fjernvarmebaseret biomasse.

Energiklagenævnet fastslår i sin afgørelse, at vurderingen af klageberettigelse beror på en vurdering af, hvorvidt der er en væsentlig og individuel interesse for klager. Vurderingen følger af dansk rets almindelige principper for klageberettigelse, da klageberettigelsen ikke er lovfæstet.

Energiklagenævnet finder, at klageberettigelsen skal underkastes en indskrænkende fortolkning, idet det følger af projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal høre de interessenter, som skal afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med godkendelsen.

Da klager ikke skal afgive areal eller pålægges servitut, og der ikke er øvrige omstændigheder, der indikerer, at klager er væsentligt og individuelt berørt af afgørelsen, finder Energiklagenævnet, at aftagerforeningen ikke er klageberettiget.

Energiklagenævnets afgørelse af 10. oktober 2017 (j.nr 1021-17-10) kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.