Afslag på dispensation fra tilslutningspligt
Energiklagenævnet har stadfæstet Guldborgsund Kommunes afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligten.
En grundejer anmodede Guldborgsund Kommune om dispensation fra tilslutningspligten, idet grundejeren mente, at den tilslutningspligtige ejendom var for dyr at leje ud, ligesom grundejeren ikke var bekendt med varmeprisen, da ejendommen overtoges.
Der er installeret et fastbrændselsfyr på ejendommen. Grundejeren er endvidere pensionist.
Guldborgsund Kommune lagde vægt på, at der var tilslutningspligt til ejendommen, da grundejeren købte den, hvorfor grundejeren var bekendt med tilslutningspligten. Derudover afviste kommunen, at det havde betydning, om ejendommen med tilslutningen ville være dyr at leje ud.
Energiklagenævnet stadfæstede afgørelsen, idet der henvises til, at kommunen har et vidt skøn efter tilslutningsbekendtgørelsens § 17, ligesom der er lagt vægt på saglige og lovlige kriterier ved vurderingen.
Energiklagenævnets afgørelse af 31. januar 2019 kan læses her.