Natur- og Miljøklagenævnet har i maj og juni 2015 truffet en relativ stor mængde afgørelser om afviste klager efter miljøbeskyttelsesloven.

Afgørelserne er ikke udtryk for en ændring af praksis, men illustrerer nogle af grundelementerne i vurderingen af, hvad der kan klages over, og hvem der har adgang til at klage. Afgørelserne omtales i kort form i det følgende:

• Afgørelse af 20. maj 2015: En nabo klagede over Holbæk Kommunes afgørelse om godkendelse af støjmålinger fra en række vindmøller. Naboen anførte bl.a., at vindmøllerne burde behandles som et samlet hele, samt at vurderingen af støjrapporterne burde foretages i henhold til den nyeste bekendtgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte, at Holbæk Kommune ikke havde en truffet konkrete afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens indgrebsbestemmelser, som kunne påklages i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 91. Der var derimod efter nævnets opfattelse tale om afgørelser, som var truffet som led i kommunens almindelige tilsynsvirksomhed, hvilke afgørelse ikke kunne påklages til nævnet.Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. maj 2015 kan læses her.

• Afgørelse af 29. maj 2015: Afvist at behandle klage over udkast til miljøgodkendelse samt udkast til afgørelse om ikke VVM-pligt efter planlovens § 11g. Afvisningen skete, fordi der ikke kan klages over afgørelser, som ikke er endeligt trufne.Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 29. maj 2015 kan læses her.
• Afgørelse af 2. juni 2015: Et selskab påklagede et andet selskabs miljøgodkendelse under henvisning til, at selskaberne var konkurrerende virksomheder, hvorfor det klagende selskab havde en naturlig interesse i at sikre, at konkurrenten ikke opnåede lempeligere vilkår end det klagende selskab. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte, at miljøbeskyttelseslovens formål er at værne om natur og miljø mv. Klageret i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2 forudsætter derfor, at den interesse, som klageren har i sagen, er af miljømæssig karakter. Herefter afviste nævnet at realitetsbehandle klagen.Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 2. juni 2015 kan læses her.

• Afgørelse af 9. juni 2015: Klagen vedrørte Langeland Kommunes afgørelse om ikke at foretage sig yderligere i en sag om ulovlig udlægning af bygge- og anlægsaffald som vejfyld. Baggrunden for denne afgørelse var, at kommunen havde rettet henvendelse til den ansvarlige person, som på eget initiativ havde fjernet det meste af byggematerialet. Kommunen havde efterfølgende konstateret, at ca. 95 % af byggeaffaldet var fjernet. Kommune vurderede på denne baggrund, at det tilbageværende affald ikke havde miljømæssig betydning. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte, at kommunens afgørelse var truffet som et led i kommunens tilsynsvirksomhed. Sådanne afgørelser kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3 ikke påklages til nævnet. Nævnet afviste herefter sagen og henviste generelt klageren til at rette henvendelse til Statsforvaltningen, hvis klageren ønskede at påklage kommunens tilsyn.Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 9. juni 2015 kan læses her.  

• Afgørelse af 16 juni 2015: Allerød Kommune traf den 27. januar 2015 afgørelse om, at der ikke forelå en gyldig landzonetilladelse til en sorterings- og deponeringsaktivitet på en nærmere angiven adresse. Kommunen fandt endvidere, at anlægget krævede miljøgodkendelse samt at der skulle udarbejdes et ideoplæg forud for udarbejdelse af VVM-redegørelse. Kommunens afgørelse blev påklaget, navnlig vedrørende landzonetilladelsen, idet det dog også anførtes, at afgørelsen, for så vidt angår VVM og miljøgodkendelse, blev påklaget for alle tilfældes skyld.Natur- og Miljøklagenævnet udtalte, for så vidt angik spørgsmålet om miljøgodkendelse, at en kommunes afgørelser og beslutninger efter miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven kan påklages i medfør af lovens § 91. Nævnet udtalte herefter, at kommunens afgørelse om, at aktiviteten krævede miljøgodkendelse, ikke havde karakter af en afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens regler, hvorfor denne afgørelse ikke kunne påklages efter § 91. I tilknytning hertil bemærkede nævnet, at kommunens afgørelse om, hvorvidt der rent faktisk meddeles miljøgodkendelse, vil kunne påklages, når en sådan foreligger.

  Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2015 kan læses her.