Med lov nr. 358/3013 om ændring af planloven blev der indføjet en ny landdistriktsbestemmelse i planlovens § 35, stk. 1. Der kan herefter ved stillingtagen til landzonetilladelser lægges særlig vægt på udviklingen i et særligt vanskeligt stillet landdistrikt. Bestemmelsens rækkevidde må i et vist omfang bero på Natur- og Miljøklagenævnets kommende praksis herom. Nævnet har i en afgørelse fra juni 2014 ophævet en landzonetilladelse, hvor der var henvist til landdistriktsbestemmelsen.

Der var tale om en lovliggørende landzonetilladelse, hvormed kommunen havde lovliggjort en allerede etableret vognmandsvirksomhed samt oplagsplads på 1.000 m². Kommunen havde tidligere meddelt lovliggørende tilladelse hertil, hvilken tilladelse Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid havde ophævet. I den nye lovliggørende landzonetilladelse havde kommunen lagt vægt på, at der var tale om et vanskeligt stillet landdistrikt, jf. § 35, stk. 1, 2. pkt.

Nævnet henviste til, at det for etablering af virksomheder ifølge lovforarbejderne til § 35, stk. 1, 2. pkt., var forudsat, at virksomheden skulle etableres i tiloversblevne bygninger. For den konkrete vognmandsvirksomhed gjaldt det, at containere og lastbiler ikke skulle placeres i tiloversblevne bygninger, men skulle stå på en oplagsplads. Allerede fordi der ikke ville ske etablering af erhverv i en tiloversbleven bygning, eller der var tale om en udvidelse af en lovligt etableret virksomhed, kunne landdistriktsbestemmelsen derfor ikke anvendes. Nævnet ophævede herefter kommunens tilladelse. Nævnet henviste samtidig til, at forholdene på ejendommen ikke havde ændret sig siden 2011, hvor nævnet ophævede kommunens første lovliggørende tilladelse.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juni 2014 er refereret i NoMO 139, som kan læses her.