Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en afgørelse ophævet og hjemvist en virksomheds afgørelse om afslag på aktindsigt i bestyrelsesreferater. Afgørelsen er meddelt i medfør af miljøoplysningslovens § 2, stk. 1, jf. 1985-offentlighedslovens § 7, jf. miljøoplysningslovens § 4 a.

Den 30. november 2018 blev virksomheden anmodet om aktindsigt i bestyrelsesreferaterne for 2015-2018 i henhold til miljøoplysningsloven. Virksomheden meddelte den 11. december 2018 afslag på anmodningen efter 1985-offentlighedslovens § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8 samt miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, under hensyntagen til, at referaterne har karakter af interne arbejdsdokumenter, og at referaterne ikke indeholder faktiske oplysninger, der kan ekstraheres.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt samlet, at oplysningerne i bestyrelsesreferaterne var omfattet af miljøoplysningsloven, da der var tale om oplysninger vedrørende processen for virksomhedens beslutninger og drøftelser om anlægsarbejder og drift samt oplysninger om beslutninger, der kan påvirke faktorer som f.eks. energi, støj og emissioner.

Nævnet vurderede herefter, at bestyrelsesreferaterne udgjorde interne arbejdsdokumenter i henhold til 1985-offentlighedslovens § 7, nr. 1. I den forbindelse blev der lagt vægt på, at bestyrelsesreferaterne er udarbejdet til brug for virksomhedens bestyrelsesmøder i forbindelse med anlægsprojektet og fremtidig drift af virksomheden. Dokumenterne er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af retten til aktindsigt. Endvidere fandt nævnet, at de interne dokumenter ikke er omfattet af ekstraheringspligt efter 1985-offentlighedslovens § 8, da referaterne ikke gengiver indholdet af virksomhedens endelige beslutning vedrørende en konkret sags afgørelse.

Dog følger det af miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at i sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af bestemmelserne i § 2, § 7 og § 10, § 12, stk. 1 og § 13, stk. 1 i 1985-offentlighedsloven, skal vedkommende myndighed foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Her fandt nævnet, at virksomheden ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret afvejning af oplysningerne i de undtagne dokumenter – og i den forbindelse var det nævnets opfattelse, at det er vanskeligt at forstå, at afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, skulle føre til, at der ikke skulle kunne meddeles aktindsigt i hvert fald i dele af bestyrelsesreferaterne.

Hertil fandt nævnet, at klagerens interesse i at få aktindsigt i hvert fald i dele af bestyrelsesreferaterne konkret kunne veje tungere end virksomhedens interesse i at afslå udlevering – også henset til det konkrete anlægsprojekt, som virksomheden forestod.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. maj 2019 kan læses her.