Ændringer af bekendtgørelser og tekniske forskrifter vedrørende højlagre og lignende oplag i høring
Med henvisning til februar-udgaven af dette nyhedsbrev har Beredskabsstyrelsen nu sendt ændringer af 7 bekendtgørelser vedrørende højlagre og lignende oplag i høring.
Det drejer sig om, at ændringerne skal medvirke til at udmønte regeringens udspil ”Vækst og Udvikling i hele Danmark” fra november 2015, hvorefter brandkravene til højlagre og lignende lagerbygninger fremadrettet kun skal findes i byggeloven – og ikke både i bygge- og beredskabslovgivningen som i dag.
Høringsudkastet tilsigter således dels at ophæve beredskabslovgivningens regler om højlagre, dels at lade visse lagerbygninger udgå af reguleringen.
Høringsfristen er den 9. maj 2016.
Beredskabsstyrelsens høringsudkast til de 7 bekendtgørelser kan læses her.