Ændringer af VE-Loven i høring

Energistyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af VE-loven i høring.

Lovforslaget er bl.a. en udmøntning af den daværende regerings Energiaftale fra 2012. Energiaftalens mål er at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomisk vækst.

Som følge heraf foreslås følgende ændret i VE-loven:

  • Kommunerne får en betinget kommunal indsigelsesret over for havvindmøller, der etableres efter ansøgning, men uden for udbud. Indsigelsesretten kan udnyttes ved planlægning af opstilling af havvindmøller op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelsen kan tilsidesættes af samfundsmæssige hensyn eller lignende.
  • Køberetsordningen udvides til at omfatte ejere, der har ejet deres fritidsbolig i mere end 2 år. Fritidsboligejere gives herved mulighed for at købe andele i lokale havvindmølleprojekter. Personer, der udlejer fritidsbolig erhvervsmæssigt, er ikke omfattet af lovændringen.
  • Den grønne ordning udvides. Flere kommuner får mulighed for at søge om tilskud, når der etableres havvindmøller uden for udbud. Kommunen kan således efter lovforslaget søge om tilskud, hvor havvindmøller opstilles inden for 8 km fra kysten.
  • Reglerne om pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker lovfæstes i VE-loven.
  • Der indsættes en frist i overgangsreglen i § 7, stk. 5 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, som vedrører projekter om solcelleanlæg, hunstandsvindmøller mv. påbegyndt inden den 1. juli 2015. Ansøgning om pristillæg skal efter lovforslaget være Energinet.dk i hænde seneste den 1. juli 2017. Energinet.dk skal herefter, og senest i udgangen af 2017, have truffet afgørelse om pristillæg.

Høringsfristen er den 5. august 2016.

Høringsudkastet kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.