Natur- og Miljøklagenævnet har ved en ændret Naturstyrelsens afslag på dispensation fra klitfredningslinjen til en dispensation. Sagen er påklaget af grundejeren.

Grundejeren havde ansøgt om at opføre et nyt sommerhus på 51,8 m² og et nyt udhus på 6 m² til erstatning for et ældre sommerhus fra 1971 med et areal på 40 m² og et udhus på 4 m², der begge forudsattes nedrevet. Det nye sommerhus overstiger det ældres med et areal på 11,8 m² bolig og 2 m² udhus. Det nye hus forudsættes endvidere udvidet i højden fra 3-3,5 m til 4,9 m, ligesom tagfladen og det samlede overdækkede terrasseareal udvides.

I Naturstyrelsens afslag fremgår det, at styrelsen efter administrativ praksis normalt meddeler dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 til at genopføre et nyt sommerhus, forudsat at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning – en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den eksisterende bygning, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil. Der meddeles som udgangspunkt efter styrelsens praksis afslag på dispensation til udvidelse af sommerhuse, medmindre der er tale om begrænsede tilbygninger (6-8 m²) til mindre sommerhuse (mindre end 40 m²) med henblik på modernisering af sanitære forhold. Naturstyrelsen fandt, at grundejerens ansøgning i denne sag adskilte sig væsentligt fra styrelsens almindelige dispensationspraksis.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte hertil, at der sædvanligvis gælder en særdeles streng praksis efter naturbeskyttelseslovens § 8. I forhold til den konkrete sag fandt nævnet dog, at der fortrinsvis var tale om ”udvendig” udvidelse af sommerhuset. I sådanne tilfælde lægger nævnet generelt vægt på, at udvidelsen af det bebyggede areal tilgodeser miljømæssige hensyn, ligesom der lægges vægt på, at det beboede areal (det indvendige gulvareal) ikke forøges, idet udvidelsen af det bebyggede areal svarer til den øgede isolation. Det er nævnets vurdering, at de interesser, der skal varetages inden for klitfredningslinjen, ligger på linje med dem, der varetages i forhold til strandbeskyttelseslinjen.

I forhold til den konkrete sag fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at det nye sommerhus, efter fradrag af arealet der ville medgå til isolering, holdt sig inden for rammerne af den gældende praksis for mindre sommerhuse, hvor man ønsker renovering af de sanitære forhold, således at disse bliver tidssvarende. Herved lagde nævnet vægt på, at den reelle udvidelse af sommerhuset udgør knapt 7 m², mens udhuset alene udvides minimalt. Afslaget blev derfor ændret til en dispensation.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. januar 2017 (NMK-511-00031) kan læses her.