Ændring af selskabskapital for ApS’er og afskaffelse af IVS’er

Folketinget har vedtaget lovforslaget om afskaffelse af iværksætterselskaber (IVS) og nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber (ApS) til 40.000 kr.

Iværksætterselskabsformen blev skabt med det formål at styrke iværksætteriet, men selskabsformen har ikke haft den ønskede effekt i erhvervslivet.

Folketinget har derfor vedtaget en lov, som medfører, at iværksætterselskabsformen afskaffes. Samtidig sænkes kapitalkravet til anpartsselskaber fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

Loven trådte i kraft den 15. april 2019, og det er således ikke længere muligt at stifte nye iværksætterselskaber. De eksisterende iværksætterselskaber skal inden for 2 år enten omregistrere sig til anpartsselskaber med en kapital på min. 40.000 kr. eller lukke ned.

De iværksætterselskaber, som ikke overholder den 2-årige tidsfrist, vil blive tvangsopløst.

Lovforslaget, vedtaget den 9. april 2019, kan læses her.

Lignende artikler
Kontakt os

Indtast dine oplysninger, spørgsmål m.v. i formularen nedenfor.