EU-Kommissionens initiativ vedrørende bæredygtige produkter i høring
Europa-Kommissionen har sendt deres initiativ vedrørende bæredygtige produkter i EU i høring. Initiativet har til formål at sikre en revision af eco-design direktivet (direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter) samt at foreslå lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal gøre produkter i EU mere bæredygtige.
Kommissionen ønsker et EU-marked for produkter, der er mere holdbare, genbrugsegnede, reparérbare, genanvendelige og energieffektive til gavn for forbrugere, miljø og klima. Det forventes, at den globale befolkning i 2050 vil forbruge ressourcer i en grad, som er tre gange højere end kloden kan genskabe. Kommissionen ønsker input fra alle relevante aktører til det kommende arbejde inden for bæredygtige produkter.
I forbindelse med høringen har kommissionen præsenteret en Inception Impact Assessment, der skal præsentere kommissionens udkast til en køreplan for arbejdet. Der foreligger allerede et forslag til kommissionen, som kan læses via nedenstående link.
Høringsfrist: 2. november 2020.
Læs mere om høringen her.