Ny vejledning til miljøtilsynsbekendtgørelsen i høring
Miljøstyrelsen sendte, den 21. februar 2020, et udkast til en ny, elektronisk vejledning om bekendtgørelse om miljøtilsyn (miljøtilsynsbekendtgørelsen) i høring. Høringsfristen er den 20. marts 2020.
Høringsudkastet til den nye vejledning er en opdatering af Miljøstyrelsens vejledning om miljøtilsyn fra 2013. Det er meningen, at den nye vejledning skal erstatte den hidtidige vejledning.
Det er ifølge Miljøstyrelsen formålet med den nye vejledning, dels at opdatere vejledningen i forhold til den gældende miljøtilsynsbekendtgørelse (bekendtgørelse 1536 af 9. december 2019), dels at uddybe nogle af de eksisterende punkter og udvide vejledningen med nye opslag.
Vejledningen forventes offentliggjort digitalt i løbet af 2020.
Høringsudkastet til vejledningen kan læses her.